book mig

Om JustCollab

Ingen fortjener at se deres naturlige konflikter forvandle sig til retssager. JustCollab er sat i verden, fordi gode mennesker laver gode aftaler hele tiden. Og fordi fremtidens aftale er et kreativt ledelsesværktøj - ikke et juridisk våben designet til retssager.
Kvinden bag JustCollab


BETINA NOE FAVRHOLT


Betina ser aftaler som et medfødt instinkt, som alle mennesker bruger til skabe sine egne spilleregler og til at matche hinandens behov og interesser.

Aftaler er ikke juridiske som udgangspunkt.

JustAgreement konceptet er det første reelle alternativ til traditionelle juridiske kontrakter. Betina har skabt konceptet, fordi partnerskaber baseret på tillid fortjener aftaler, der matcher deres samarbejde.

Som advokat oplevede hun hvordan juridiske kontrakter fastlåser folk i et ukærligt retssystem. Idag træner Betina også andre jurister i at bruge konceptet til at spotte menneskers behov - også dem, der måske aldrig er sagt højt før. 

Hemmeligheden bag JustAgreement aftalerne er nemlig, at det sårbare bringer mennesker sammen. Mennesker med kant kommer tættere på hinanden.


TID TIL AT DU TAGER DIN AFTALEFRIHED TILBAGE?

Fortid

Partnerskaber som er låst fast i juridiske kontrakter, der skaber tryghed ved at definere én vej i mål.
Her er fokus på at undgå forandring og konflikter.
Traditionelle partnerskaber har tillid til at retssystemet og autoriteter sikrer kontrol.
Dette prioriteres over den enkeltes mulighed for at være sig selv.

Fremtid

Fremtidens partnerskaber insisterer på tillid mellem mennesker.
Partnerskabsaftalerne er et dynamisk ledelsesværktøj, der bruges til at lokalisere miner løbende før de eksploderer.
Her er konflikter og forandring vilkår og åbenhed og klare udmeldinger forudsætninger for succes.
Her bor autoriteterne i hvert individ.

BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE

PRESSEMATERIALE

BETINAS BAGGRUNDSHISTORIE

Betina vil forandre kulturen omkring professionelle aftaler og bane vejen for fremtidens spilleregler, der hviler på værdier, tillid og noget, der binder mennesker sammen.

Hun er opvokset på den jyske prærie, hvor formaliteter kastes direkte i havnen.

Betina har en stor kærlighed til mennesker, der tør mærke deres grænser og sige dem højt og ærligt. Det er sårbare er fundamentet for tillid og gode relationer.

Som advokat erfarede hun hurtigt, at retsager er et loser’s game. Hun uddannede sig som mediator, da det var her, hun fandt sin faglige superkraft i fremtidstendens som går fra regel spil til samspil.

På den ene side, så hun som advokat mange grimme konflikter være afslutningen på ellers gode samarbejder, fordi gode partnerskaber fastlåser deres samarbejde i dårlig jura - ironisk nok for at “sikre sig”.

På den anden side var Betina også tæt på vestjyske virksomheder, som i et forsøg på at undgå den slags formaliteter i stedet laver tillidsaftaler ved håndtryk eller på bagsiden af en serviet.

Betina så behovet for at skabe et professionelt tillidsbaseret alternativ til traditionelle juridiske kontrakter.

Hun står idag med JustAgreement aftalekonceptet, som tager udgangspunkt i JustCollab metoden, der også er navnet på hendes virksomhed.

JustAgreements er et kreativt værktøj til værdibaseret selvledelse i kaos’et mellem tillid og kontrol.

Aftaler, der beskriver det, der binder aftalepartnerne sammen har fokus på “hvor fedt kan det blive” samtidig med, at fejl og konflikter er tænkt med ind.

Via foredrag træner Betina helt almindelige mennesker ude i organisationerne til at skabe deres egne spilleregler, hvor alle vinder.

Betina leverer i sine foredrag aha-oplevelser på stribe, mens hun via visuelle cases og vestjysk humor sørger for, at hun efterlader publikum med fornyet energi og meget nyt at tale om.

Hun bor idag i Fjaltring 700 meter fra Vesterhavet, hvor både kulturen og naturen dagligt minder hende om, hvor naivt det er at forsøge at kontrollere noget som helst. Frihed, tillid og kærlighed er værdier, som hun står på, og som gennemsyrer alt, hvad hun foretager sig.

Hendes vision er, at hun med sit budskab og aftalekoncept kan bidrage til verdensmål nr. 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. Et verdensmål, som er fundamentet for udvikling af alle de øvrige verdensmål.

FOTOS

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så du én gang om måneden modtager brugbare tips til at bruge aftaler som dit kreative værktøj til
værdibaseret selvledelse i dit arbejdsliv og dine partnerskaber.

Jeg deler også mine egne aha oplevelser fra min rejse med at skrive lærebog til sansestærke jurister, der vil være aftalefacilitator.

TILMELD